Dette program benytter interrupt-styring, bogstaver i grafik-mode og direkte aflæsning af tastaturet, ting som enten var besværlige eller sågar helt umulige i de gode gamle dage. Kort om selve spillet. Det går ud på at du i dit evige forsøg på at lære alfabetet skal samle alle bogstaverne i alfabetet op i den rigtige rækkefølge. Dette sker med den lille pil der starter på midten af skærmen (hvis du gerne vil have noget mere spændende end en pil, kan du omdefinere tegnene fra 196 til 199 i starten af programmet). I starten af spillet er der en lille menu. I den skal du definere styretasterne. Først spørger den om den knap du vil bruge til at gå til højre med, så holder du den knap nede indtil du hører det velkendte beep, hvorpå du øjeblikkelig slipper den. Laver du en fejl begynder maskinen at brumme indtil du har gjort det rigtigt. Du slutter menuen med at definere den hastighed du vil spille med, og så går det løs. Den bbedste tid jeg har set var 56.32 sek., se om du kan slå den. IC |